top of page

Ingredienser og fremgangsmåde

Opskrift til 4 personer

​

  • 2 pibeænder (gerne flåede)

  • 3 laurbærblade

  • 1 tsk. hele peberkorn

  • 1 tsk. salt

  • 20 g stegemargarine

  • 4 spsk. mel

  • 1 dåse aspargessnitter

Andetarteletter

 

Opskrift af Claus Lind Christensen

Når der skal servers tarteletter på frokostbordet, laves den ofte på høne eller kylling, men skal det være på jægermanér, så skal den laves på and.

 

Opskriften her giver tilstrækkelig med fyld til 8-10 tarteletter afhængig af størrelse. Opskriften er med pibeænder, men der kan også anvendes andre svømmeænder eller sågar duer.

​

Kom ænderne i en gryde sammen med laurbærbladene, peber og salt, hvorefter de dækkes med vand. Kog ænderne i ca. en time, eller indtil kødet kan pilles fra benene.

 

Når ænderne er færdige, pilles kødet af, og skroget kommes tilbage i suppen, der koges ind, til der ca. er 6-7 dl tilbage, hvorefter fonden sies.

Er ænderne ikke flåede, fjernes skindet, som kasseres.

 

Smelt margarinen og tilsæt melet under omrøring. Når melet har optaget margarinen, tilsættes fonden og saften fra aspargessnitterne under omrøring, til konsistensen er passende.

​

Sluttelig tilsættes aspargessnitterne og kødet, hvorefter saucen smages til med salt og peber.

​

Inden serveringen fordeles kødet i tarteletterne, som evt. pyntes med agurk- eller tomatskiver.

bottom of page